Når jeg kigger på de her før billeder af mig, så kan jeg slet ikke forstå det er mig. Jeg skammer mig over, at jeg kunne behandle mig selv så dårligt.
Siger du nej til dig og ja til alle andre?
Det gjorde jeg. Hele mit liv har jeg pleaset alle andre. Jeg satte mig selv og mine behov til side, dagligt!!
En dag fik jeg et spørgsmål; Hvornår har du sidst haft det sjovt?
Jeg blev så provokeret af det spørgsmål, begyndte selvfølgelig straks at forsvare mig selv og fortælle for sjovt og skønt mit liv det var. Men resten af dagen tænkte jeg, hvornår har jeg sidst haft det sjovt og det kunne jeg ikke komme i tanke om. Fortalte det selvfølgelig ikke til nogen, min perfekte facade skulle jo nødigt forsvinde, for hvad ville der egentlig ske, hvis folk fik lov til at se, hvem jeg var helt inderst inde??
Uden sukker kunne jeg mærke mig selv
Jeg var lige startet på at ændre min kost, fordi jeg igen igen var gået på slankekur, så jeg havde ikke spist sukker i 2 uger da jeg fik spørgsmålet. Hvilket nok var grunden til at jeg tænkte nærmere over det, jeg var jo ikke dopet længere og kunne jo derfor mærke, hvordan jeg virkelig havde det. Jeg gik og bildte mig selv ind, at mit liv var sjovt og at jeg elskede mit arbejde. Det er helt vildt, hvad vi kan bilde os selv ind.
Jeg tænkte, at nu var det tid til at sætte mig selv først, men hvordan skulle jeg gøre det? Og hvad ville alle andre nu tænke, når jeg begyndte at gøre noget andet, end det jeg plejer (mit pleaser gen igen)? Jeg sagde jo aldrig nej før, så ville de stadig være sammen med mig, hvis jeg nu lige pludselig begyndte at sige nej?
Jeg var nødt til at tage ansvar for mit liv
Jeg var sådan en der gerne ville have et quick fix, hvis ansvar var noget jeg kunne have købt i Føtex, så havde det lige været mig, for så kunne jeg jo havde fortsat med at svigte mig selv, i stedet for at TAGE ANSVAR. Det var kun når det kom til mig selv, det gik galt, jeg tog ansvar på alle andre områder, havde gerne reddet hele verden og taget ansvar for det også.
Nu var tiden inde til at sige JA til MIG. Hvis jeg ikke skulle ende med at få alle de livsstils sygomme der findes og måske dø tidligt, så var det tid til at flytte fokus NU.
Livsstilsændring i stedet for slankekur
Jeg besluttede mig for at denne her slankekur, ikke skulle være en kur, det skulle være en ny livsstil. En livsstil hvor jeg gik op i hvad der var godt for mig, byggede min krop op, i stedet for at nedbryde den. Jeg lagde værdi i, at vælge det min krop havde brug for og ikke det alle andre synes jeg skulle spise. Jeg havde IKKE fokus på min vægt, men på hvordan jeg havde det. Jeg fik meget mere energi, blev gladerer, sov bedre, mine galdestens anfald gik væk, min migræne forsvandt, jeg fik det fantastisk.
Hvorfor lykkedes det så denne her gang?
Jeg havde været på slankekur on og off i gennem flere år, tabt mig lidt taget på igen osv. Denne gang fandt jeg årsagen til, at det var gået galt i første omgang og det var nøglen til at holde mit vægttab.
Hvad var det egentlig JEG gerne ville, det vidste jeg faktisk ikke, jeg var jo den der altid hjalp de andre og gjorde noget for dem.
Når jeg havde fokus på andre, så gav det mig nemlig den fantastisk dejlige fribillet, at jeg ikke skulle “kigge” på mig selv og hvad der egentlig var det bedste for mig. Du kender godt det, at det er meget nemmere at fortælle de andre hvad de skal, i stedet for at gøre det, der er det rigtige for dig, ikke?
Når jeg kigger på billederne af mig fra før og efter, så var det ikke det jeg så, når jeg kiggede mig selv i spejlet. Vi kan bilde os selv rigtig meget ind, tankens kraft er stor. Meget større end vi kan forestille os.
Jeg lærte mig selv at kende
Jeg gik i gang og lærte mig selv at kende. Hold da op, hvor er jeg glad for, at jeg ikke skulle gå det igennem alene, jeg havde en gruppe at gøre det sammen med, der kunne støtte, hjælpe og vejlede mig, give mig en anden vinkel på tingene. Hjælpe mig tilbage og holde mit fokus på mig, når jeg IGEN var på vej ud for at “fikse” de andre. Det var jo et af mine mønstre. I dag er jeg rigtig glad for at jeg gik vejen for mig, det var og er en super fed og spændende process, som jo aldrig stopper, vi bliver ved med at udvikle os og kan hele tiden komme et lag dybere. Jeg lærte at bryde mine gamle mønstre og det er jeg så glad for.
Er du klar til at vælge dig først? Tidspunkt bliver aldrig bedre end lige nu, så giv dig selv en gave, TAG ANSVAR FOR DIT LIV.
Vejen er DIN, DIN alene, INGEN kan gå den for DIG, men JEG vil rigtig gerne gå den sammen med DIG.
Glæder mig til at møde dig
Kærligst
Caroline